Den nye kultur- og eventguide gogoo giver dig det fulde overblik over programmet til Nordstrand Festival

gogoo er Danmarks nye kultur- og eventguide, der samler kulturen på én platform og giver brugeren et unikt overblik over events i hele landet.

Vi har alle sammen prøvet det…

…at gå glip af de fedeste events, fordi vi først hørte om dem for sent
…at være tom for idéer til, hvad vi vil opleve
…at miste overblikket i jagten på den næste kulturoplevelse

gogoo’s mission er at gøre det let og tilgængeligt at finde, gemme og dele alle de spændende kulturtilbud og oplevelser, der udbydes hver dag. Kulturen er nemlig i dag spredt over mange forskellige platforme, og det er svært at få et overblik over de mange oplevelser, der foregår rundt om os hver dag.

gogoo blev stiftet i 2020 af industriel designer Maria Berntsen, som siden 1992 har været selvstændig meget eget designstudie. Efter tre årtier med design af alt fra lamper og lanterner til smykker og bestik, har Maria skiftet fysiske produkter ud med et digitalt og har nu udviklet appen gogoo.

Med udgangspunkt i lokation og interesser viser gogoo et skræddersyet feed med events, der matcher brugerens profil. Appen giver mulighed for at søge i kategorierne musik, teater, udstillinger, pop-up, markeder og foredrag. Hver af disse har en lang række underkategorier, så brugeren får en personlig eventguide, der matcher med lokation og de oplyste interesser.

gogoo har derudover en redaktion, der skaber dybde, indsigt og inspiration til brugerne i form af faste indslag som interviews med ‘Ugens Kulturpersonlighed’ og anbefalinger af ‘Ugens Kulturoplevelse’.

Endelig kan man købe billetter til de mange forskellige events. Oplevelser kan være en gave i sig selv og netop derfor håber gogoo på, at brugere såvel som udbydere vil favne de muligheder, appen lægger for dagen.

Det er let og gratis at oprette sig som bruger på gogoo. Med få klik er man i gang med at navigere i de mange kulturtilbud, der matcher ens personlige interesser.

gogoo er altid med dig - du kan altid finde noget på appen, uafhængigt af hvor du er i Danmark.

Brug også appen til at få et overblik over programmet til dette års Nordstrand Festival. Her kan du også gemme og dele de events, du ikke vil misse i løbet af festivalen.

Du kan downloade gogoo her og glæde dig til at opleve mere.

gogoo_grafik.jpg