FAQ

Jeg har købt billet til et foredrag, kan jeg så bare gå rundt til alle foredrag, koncerter mm?

- Nej, der skal købes en billet til hver enkel koncert, foredrag eller smagning. Dette er for, at vi kan holde styr på hvor mange der er samlet hvert sted. Der er ligeledes forskellige indgange til koncerter, foredrag og smagninger.


Jeg vil gerne i Ankers Tivolipark, kræver det en billet?

- Nej, der behøver man ingen billet, men man kan købe et tour-pas til deres forlystelser via www.billetlugen.dk 

Der kan også købes adgang til forlystelser på pladsen.


Jeg har små børn, kan jeg få dem passet et sted på festivalen, mens jeg f.eks. er til foredrag?

- Nej, vi har ikke børnepasning på festivalen.


Hvis Nordstrand Food & Music festival bliver aflyst, hvordan så med min billet/penge?

- I tilfælde af aflysning så får man sine penge retur, svarende til billetprisen.


Hvis et foredrag eller koncert aflyses i sidste øjeblik af den optrædende?

- Skulle det blive aktuelt, med sidste øjebliks aflysning, så får man sine penge retur, svarende til billetprisen.


Jeg vil gerne besøge Food- og Bod-gaden, kræver det billet?

- Nej, man skal ikke have billet for at gå en tur/spise/kigge på kunst osv. i Food- og Bod-gaden. 

 

Skal jeg selv have sprit og mundbind med?

- Vi har sprit stående ved alle indgange og flere steder på pladsen og i teltene, dog er det altid en god idé at have sin egen lille håndsprit med.

Mundbind skal bæres i evt. kø ved indgang og skal bæres til man sidder ned ved arrangementet man skal deltage i. Vi har mundbind til uddeling, men en anbefaling er at have sine egne med/på.


Hvor parkerer jeg min bil?

- Der er parkeringsplads, fra Odsherredvej (rute 225) ind på Venusvej og derefter ind på Siriusvej - her står glade og smilende spejdere og hjælper dig. Det koster 10 kr. at parkere, disse penge går ubeskåret til spejderne.

Fra parkeringspladsen er der gangstier hen til festivalpladsen. Benyt venligst disse😊

OBS: Biler må ikke parkeres på tilstødende veje til festivalpladsen samt Odsherredvej. Disse vil blive fjernet på ejers regning.

 

Har I en plasterstue på festivalpladsen?

- Vi har et samarbejde med SafetyGroup, de sørger for kystlivreddere, der kan det samme som samaritter, og en sygeplejerske. Så skulle nogle blive dårlige, få brug for plaster og lign. så har vi kompetente folk på pladsen til dette.