søn. 08. aug. | Boldbanen v. Odsherredvej Fanøvej

Kristian Bech Jakobsen - Foredrag

Kristian Bech giver i sine foredrag tilhørerne en helt unik mulighed for at komme bag om hans politi- og tv-arbejde, samt høre hvordan Kristian lærte at styre sin indre pivskid, når nervøsiteten for at fejle meldte sig på banen.
Kristian Bech Jakobsen - Foredrag

Tid & sted

08. aug. 15.00
Boldbanen v. Odsherredvej Fanøvej, Fanøvej, 4500 Nykøbing Sjælland, Denmark

Om eventet

Kristian Bech Jakobsen  Kristian Bech giver i sine foredrag tilhørerne en helt unik mulighed for at komme bag om hans politi- og tv-arbejde, samt høre hvordan Kristian lærte at styre sin indre pivskid, når nervøsiteten for at fejle meldte sig på banen. Kristian Bech fortæller åbent og ærligt om sin tid i politiet, om de mange udfordringer, om sammenhold, underretninger og tvivl, som både fulgte ham i politiet men også på tv skærmen.  Et Kristian Bech foredrag er underholdende, men også alvorligt, når ubehagelige emner berøres. Det handler om at turde være sig selv og gå efter sine drømme, uanset hvilken opgave man måtte stå med.  Vi kender Kristian Bech fra TV2, hvor han har stået i spidsen for en lang række programmer, herunder Station 2, TÆT PÅ, Som sunket i jorden og Bech og de ekstreme aktivister. Kristian Bech er udover rollen som tv-vært også tidligere politiassistent og var i sine mange år i politiet alt fra gadebetjent til efterforsker, samt en del af en af politiets hemmelige overvågningsenheder. I sine programmer trækker Kristian ofte på sin baggrund fra politiet, ligesom han forsøger at give seerne et ærligt og personligt billede af det miljø, han færdes i.  Kristian Bech har endvidere været vært på Kanal 5 programmet ”Eftersøgt – med Kristian Bech”, hvor han rejste verden rundt i jagt på eftersøgte kriminelle. Endelig startede Kristian sin tid på TV2 som en af værterne på kriminalmagasinet Station 2, før han fik sit eget program.  Kristian Bech har udgivet bogen ”Kristian Bech – på Patrulje”, hvor han foruden en masse spændende politihistorier også fortæller meget personligt om sin opvækst i Jyllinge ved Roskilde. Endelig beretter Kristian Bech om årsagen til, at hans foretrukne opgave i politiet var noget så ubehagelig som at underrette familier om dødsfald.  Foredraget Som sunket i jorden Hvert år forsvinder hundredevis af danskere – langt de fleste dukker heldigvis op igen. Men hvordan finder man dem, som ikke vender hjem af sig selv og måske er væk i årevis? Hvordan er det for familierne, der sidder tilbage uden svar, og kan familien finde sammen igen, hvis personen findes?  Tv2 vært Kristian Bech står bag seersuccessen Som sunket i jorden, der 6.januar slog alle rekorder og blev det mest sete dokumentarprogram på TV2 i 10 år. Næsten en million seere fulgte med i stuerne, da Kristian Bech forsøgte at opspore Rene Bodilsen, en mand der i 2004 pludselig forsvandt og bl.a. efterlod sin dengang 11-årige datter Runa uden forklaring, og i dag er Runa mor til to. Runa ønskede at finde svar om sin far, og derfor jagter hun sammen Kristian Bech forklaringen på Renes pludselige og uforståelige forsvinden.  I foredraget fortæller Kristian om tilblivelsen af Som sunket i jorden. Han viser klip fra programmerne og fortæller om arbejdsmetoderne, udfordringerne og risikoen, der kan være ved at rejse verden rundt i jagten på svar. Samtidig fortæller Kristian om de følelsesmæssige op- og nedture der kan være når begiver sig ud på uvis grund, både for de medvirkende og ham selv.

Del denne begivenhed